Faciliteter & Events

ÅBNINGSTIDER

Centeret, klubhus, omklædning og badefaciliteter er åben dagligt fra 06:00-24:00.

FACILITETER

Vores 5-stjernet faciliteter tilbyder en lang række faciliteter, herunder:

Danmarks fedeste center court, med 350 tilskuerpladser.

Kamera på alle baner, så det er mulig at optage, streame og gense sine kampe.

Centeret tilbyder lounge/café med mad, drikkevarer og sport på storskærmen, Pro-shop med det seneste udstyr, bad/omklædning med infrarød sauna.

Stor opvarmningsområde med kondicykler, vægte, elastikker mv. samt en række yderligere aktiviteter som bordtennis, pool, corn hole mv.

Vi tilbyder udlejning af bats til 25 kr. pr stk. og salg af bolde til 60 kr. pr stk. fra foyeren i centeret.

Overnatning på Kolding Sportel som er en del af Kolding Hallerne og ligger ifm. KIF Padel Club. Bestil ophold her

Centerets tilbyder to topmoderne Trackman golfsimulatorer, der giver adgang til mere end 250 golfbaner fra hele verden. Book bane her

Elbilister har adgang til parkering med ladestandere.

CO-WORKING OMRÅDE

Udnyt muligheden som privat person eller mindre virksomhed for et medlemskab til vores Co-Working område.

Du får adgang til et åbent arbejdslandsskab, med private skriveborde, adgang til hurtig WIFI, mødelokaler mv.

Vi tilbyder en ekstraordinær arbejdsoplevelse i inspirerende rammer, tæt på padel, simulator golf, fitness mv.

Skal vi hjælpe dig med den perfekte arbejdsplads så kontakt os på info@kif-padel.dk

FIRMAARRANGEMENTER & PRIVATE EVENTS

Vores faciliteter egner sig perfekt til sjove og aktive firma- og foreningsarrangementer, teambuilding og private events.

Skal du arrangere den næste aktivitetsdag på arbejde, en sjov fødselsdag eller et polterabend ud over det sædvanlige, kan du med padel og vores øvrige aktiviteter give venner og kollegaer en dag de sent vil glemme og hvor alle kan være med. Vi kan også hjælpe med maden, præmier, en sjov turnering og meget mere. Kontakt os på info@kif-padel.dk

EVENTS

Vær med i fællesskabet og del glæden ved din sport med andre.

KIF Padel Club afholder en række spændende medlemsarrangementer året rundt.

Vi arrangerer også træneruddannelser og turneringer, hvor du som medlem får særlige fordele.

KIF Padel Academy:

Holdtræning – KIF Padel Club vil gennem træning bidrage til at alle udvikler korrekt positionering og slagteknik, samt øger spilforståelsen og sportens tekniske og taktiske facetter.

  • Teen Træning – tirsdag fra 17:00-18:00 og søndag 10:00-12:00, tilmelding sker her
  • Queen Træning – tirsdag fra 18:00-21:00,. Træning  af 1 times varighed. Tilmelding sker her
  • King Træning – torsdag fra 18:00-21:00. Træning  af 1 times varighed. Tilmelding sker her
  • Senior 60+ – tirsdag fra 10:00-12:00, tilmelding sker her

Kunne du tænke dig at blive træner og en del af KIF Padel Academy, så hører vi gerne fra dig på info@kif-padel.dk

Privat Træning med vores argentinske pro-træner Mauri, tilmelding sker her

  • Privattræning skræddersyet, der kan være med til at forbedre dit spil (op til 4 spillere).

Events

Americano for både Kings og Queens

  • Vil du gerne finde nye med- og modspiller på tværs af alder og køn så er Americano en sjov spilform, hvor du spiller med forskellige medspillere og modspillere i hver kamp.
  • Alle spiller med alle og imod alle samtidig med at vi får en sjov aften. Tilmelding sker her

Padel Camp – Kom med til Padel Camp hos KIF Padel Club:

  • Udvalgte skoleferie – Padel Camp for unge padel-stjerner, tilmelding offentliggøres her
  • Udvalgte weekender – Padel Camp med overnatning, bespisning, hygge og dygtige trænere, tilmelding offentliggøres her

Cupra Ranglisten

  • Cupra Kings og Cupra Queens er ranglisterne, hvor man konkurrerer om pladserne ved at udfordre hinanden eller blive udfordret. Tilmelding sker her.

Padel Intro – Kom forbi med familie og venner og få en GRATIS introduktion til Padel

  • Medbring indendørssko, så er vi klar med bats og instruktører, tilmelding offentliggøres her

Netværk

La Bandeja Network – erhvervsnetværk for virksomheder

  • Erhvervsnetværk med 40 ugentlige træninger onsdag morgen og løbende netværksarrangementer – Kontakt os på info@kif-padel.dk – se brochure  her

Turneringer og Stævner

Lunar Ligaen

  • Lunar Ligaen går fra 5. Division til Elite Divisionen
  • Der spilles mod andre hold fra regionen og efter endt sæson kan man spille sig til oprykning eller nedrykning
  • Der tilmeldes dame- eller herrehold i Lunar Ligaen med minimum 6 spillere eller Lunar Ligaen 4P med minimum 4 personer
  • Alle spillere på holdet skal have individuel dansk spillerlicens, der kan købes her: DANSK SPILLERLICENS
  • ALLE spillere på holdet skal have aktivt årsmedlemskab hos KIF Padel Club
  • Holdet betaler holdgebyr til Dansk Padel Forbund, men spiller gratis når man afvikler hjemmekampe
  • I kan læse om Lunar Ligaen og tilmelde jer på HOLD TILMELDING
  • KIF PADEL CLUB vælges som hjemmebane – Holdnavn: KIF Padel Club ‹#›
  • Kontakt klubben på info@kif-padel.dk, så booker vi baner til hjemmekampe eller iøvrigt har spørgsmål

ARLA Protein Ligaen

  • ARLA Protein Ligaen går fra 4. Division til Elite Divisionen for herrer og 2. Division og 1. Division for øvrige rækker
  • Der spilles mod andre hold fra regionen og efter endt sæson kan man spille sig til oprykning eller nedrykning
  • Der tilmeldes hold med minimum 4 spillere
  • Alle spillere på holdet skal have en brugerprofil som oprettes her, hvor du også tilknytter KIF Padel Club som hjemmebane/klub
  • ALLE spillere på holdet skal have aktivt årsmedlemskab hos KIF Padel Club
  • Holdet betaler holdgebyr til Dansk Tennis Forbund, men spiller gratis når man afvikler hjemmekampe
  • I kan læse om ARLA Protein Ligaen og tilmelde jer på HOLD TILMELDING
  • Forening ellers holdnavn: KIF Padel Club ‹#›
  • Hjemmebanested: KIF PADEL CLUB
  • Kontakt klubben på info@kif-padel.dk, så booker vi baner til hjemmekampe eller iøvrigt har spørgsmål

SPILLERNIVEAU

Find dit rette spillerniveau, så du nemmere kan finde spillere eller deltage i events og turneringener med andre spillere på samme niveau.